Hunde og træning

Hunden på jagt

 

Jagthunden er en fascinerende hund, der findes mange forskellige racer.

Dertil kommer om hunden er en støver eller en stående hund.

Mange tænker ikke så meget over det arbejde hunden udfører på en jagt, da den enkelte jæger selv er optaget af jagten.

Men næste gang du er på jagt, så prøv at se på støveren hvordan den går igennem ild og vand og næsten ikke stopper før den falder om.

Der er ikke noget mere fascinerende end når en stående hund tager stand, lister frem på kommando, rejser vildtet og efterfølgende bliver på stedet og følger fuglen.

Bliver fuglen skudt, henter hunden efterfølgende denne.

 

Pleje af hunden

 

For nogen er jagthunden ”kun” en hund man har for at bruge på jagt.

For andre er jagthunden en familiehund og jagthund og nogen bruger udelukkende deres hund som prøvehund.

 

I Norge lever deres jagthunde generelt længere end danskernes.

Nordmændene er bedre til at passe og pleje deres hunde, noget vi faktisk godt kunne tage ved lære af.

Nordmændene er rigtig gode til, at pleje deres hunde imellem såterne, det vil sige de tørre dem, så de ikke bliver for kolde, og derved forhindre gigt ´

samt hunden kan holde til mere, da den ikke skal bruge kræfter på at holde sig varm. De giver dem energiboller samt vand.

 

Fodring af jagthunden

skrevet af Harris Jensen

Et absolut uvidenskabeligt oplæg om omsorg for og fodring af jagt hunde

Vi skal behandle vore jagthunde bedre før, under og efter jagten så får vi større og længere glæde af dem beskyt mod kulde

Især 3 forhold spiller en vigtig rolle for en hunds arbejdsevne:

 

•Vand

•Temperatur

•Korrekt fodring

Da jeg begyndte at jage i Norge fik jeg en ny holdning til det at fodre hund

Udenfor jagtsæsonen fodres hunde på en sådan måde, at de netop holder deres "kampvægt". overvægt er roden til alt ondt:

 

•Manglende arbejdsevne

•For tidlig udkørthed på jagtdagen og dermed måske "overspringshandling er"

•Sygdom og død

14 dage før jagtsæson (prøvesæson) øges fodermængden Måske er jagtsæsonen en størrelse, som er svær at afgrænse, fordi hunden trænes i store dele af året

Hovedbestanddelene i et foder er som bekendt:

 

•Kulhydrat; protein; fedt;

•Det er fedt det handler om. (25 %)

•Når det er alvor 50 %

2 - 4 timer før jagten gives 1/3 af dagsrationen.

Her kan også gives vand i store mængder, evt. som "vomvand", evt. tilsat lidt mælk

 

 

 

•Ingen foder fra 2 timer til 15 minutter før jagt

•Indtagelse af kulhydrater i denne periode medfører en stigning af plasma-insulin (insulinmængden i blodet, Der omdanner blodsukker til energi) og ydermere forøger motion insulinfølsomheden

•Disse to faktorer giver en betydelig risiko for hypoglychæmi (for lavt blodsukker, der medfører træthed og kramper)

ca. 10 % hver 2. time i løbet af arbejdsdagen. overvejende fedt.

Når hunden efter arbejdsdagen er faldet til ro gives resten af dagsrationen

 

Kroppens evne til at genopbygge

Glykogendepoterne er nu optimal efter en arbejdsindsats

Her har hunden også behov for protein.

Husk foderet skal opløses i vand

Faktoren for fodring af en ikke arbejdende hund sættes til l

 

•l times let arbejde: 1,1

•l hel dags let arbejde: 1,45

•l hel dags hårdt arbejde: 2 - 4

•koldt vejr: + 1,25 -1,75

Benyt enhver lejlighed til at give vand

 

Pas på varme - især mørke tykpelsede hunde er udsat

Pres ikke hunde en varm dag, det kan koste dem livet.

Træn som en moderne topidrætsmand

Fysik - teknik - kost

 

•Træn kort - indlæring, mental faktor

•Den positive oplevelse skal være altdominerende

•Træn længe - styrke og kondition

•Det kan være svært i varme perioder

•Pres ikke hunden, og pas på hunde med ekstrem jagtlyst

•Pas på monoton træning

•Vær kreativ - afvekslende aktiviteter

•Lederskabstræning

•Udenomsmotiv ation, bør være et element i ethvert kursus

•Træning på levende vildt

•Jagttræning

En hund kan kun gøres til jagthund, hvis den kommer på jagt, og på den første jagt "spoleres" et meget stort antal jagthunde

Når hunden skal straffes, kræver det omtanke

Tag en dummy med i lommen om foråret

Gå på biblioteket

Lyt til erfarne hundeførere, og sorter deres udsagn

 

Hvalpe og hvalpetræning

Hvalpe er som små børn, de kan sammenlignes på mange måder.

Der er mange forskellige måder at takler dette problem på, jeg har selv været i denne situation for kun nogle måneder tilbage, jeg havde tyggeben, legetøj m.m. liggende.

Men min hvalp syntes, at jeg var sjovere at tygge i, hmm hvorfor.

En klog dame ved navn Marianne Jensen sagde til mig, at det var fordi min hvalp havde for meget legetøj og tyggeben.

Så jeg fjernede så hun kun havde en ting af gangen, når hun så bliv træt af denne ting, byttede jeg den med en anden og det hjalp, da hun ikke havde noget at vælge imellem.

 

Træning af en hvalp:

Man skal ikke træne med hvalpe, men motivere dem, sit øvelser med godbidder.

En lederskabs øvelse, som ja og nej, er rigtig god at lærer hvalpen, så i tilfælde af den er ved at grave i lillemors palme i stuen, kan man sige nej og hunden stopper.

Øvelsen består i at man tager en godbid i hånden, viser hvalpen denne og krammer så hånden og lægger hånden ned på jorden, samtidig med, man siger nej. I samme sekund hunden ser væk eller bare ikke er optaget af hånden med godbidden længere, siger man ja, vender hånden om og hvalpen får godbidden.

Husk at motivere hunden flere gange om dagen, i få minutter, frem for, i længere tid og få gange. Hvalpen kører træt og syntes ikke det er sjovt, og sjovt, skal det være så længe den ikke er så gammel.

 

Gratis indkald og hurtig indlæring:

Kommer hvalpen løbende imod dig, så kald på hunden, dette er en hurtig indlæring af et indkald og ganske gratis.

Schweiss

 

Denne form får hundesport kan man hurtigt blive bidt af, nogen træner for sjov, nogen træner for at blive registeret i schweiss registeret. For at blive registeret skal hunde havde bestået 2 prøver, en 400m/ 3 timers prøve og en 400m/20 timers prøve.

 

400/3 timers prøve Det vil sige, at det spor hunden skal søge, er 3 timer gammelt og 400 meter langt. Startstedet er anvist, eller som man siger anskudsstedet er markeret, med en gren som viser den vej sporet går. Sporet går så 100 lige ud knækker derefter til højre eller venstre. Føreren ved ikke hvordan sporet ligger, så det er bare med at stole på og læse sin hund. Derefter går det 200 meter lige ud igen, efter ca. 100 meter er der et sårleje, det er ikke et krav at hunden markerer dette men, markere hunden sårlejet, er det også en hjælp for føreren, da man så ved at hunden går rigtigt. Efter disse 200meter, knækker sporet for sidste gang til højre eller venstre. Har hunden gennemført sporet uden, at gå af på afledningsfært og uden kommentarer fra dommeren, er 1 præmien muligvis i hus. Men dette er dommerens beslutning. Går hunden af sporet og er længere væk end 20 meter, trækker dommeren en præmiegrad, føreren kan derved på en prøve få en 1. eller 2. eller 3 præmie, det er dog kun 1 præmien der giver adgang til at gå videre til 20 timers prøven.

 

400/ 20 timers prøve foregår på samme måde, dog er starten anderledes da føreren får anvist et område på 20 X 20 meter, hvor hunden selv skal finde anskudsstedet. Ved sidste knæk er der også en tilbagegang, det vil sige, idet sporet knækker sidste gang har sporlæggeren forsat med, at gå lige ud ca. 15 meter, hvorefter sporet ophører, og det er så op til hunden, hvis denne følger dette spor, at selv finde tilbage igen og gå resten af sporet.

 

Når hunden består en 20 timers prøven med en 1. præmie, skal hunden og føreren op til en ekstra prøve, hvor dommeren efterfølgende indstiller parret. Dommeren vurderer om parret er egnet til, at blive registreret i schweiss registeret. Man skal ikke op til denne prøve hvis man ikke ønsker, at blive registreret. Mange går til prøverne, fordi de syntes det er spændende.

 

Man kan videre udfordre sin hund med bringsel, samt til en svære prøve som er eliteschweiss prøven.